Solarium tips og gode råd

Vi har samlet en række tips og gode råd til når du anvender solarium.

Sådan bliver huden brun

Vores naturlige hudfarve bestemmes af vores pigment i huden – melanin – og tilstedeværelsen og omfanget af melanin er afhængigt af arvelige faktorer. Når vores hud bliver udsat for UV, påbegynder celler dybt nede i huden – såkaldte melanocytter – en proces, hvorved der produceres mere melanin. Denne proces giver huden dens brune farve, når melanin stiger op til hudens overflade. UV får også hudens ydre lag til at blive tykkere. Det er kroppens måde at opbygge beskyttelse mod solskoldning. Mennesker reagerer forskelligt på UV. Mennesker med mørk hud producerer hurtigere og nemmere melanin. Huden hos nogle mennesker med meget lys hud indeholder meget lidt melanin, og selv når de får UV, kan de ikke danne melanin. Dermed bliver de hverken brune i sollys eller i et solarium. Hvis den naturlige bruningsproces bliver fremskyndet, opstår der solskoldning. Vores hud har en naturlig reparationsmekanisme, men hvis den udløses for ofte, kan den blive nedslidt og resultere i varig hudskade.

Find din hudtype i nedenstående tabel og følg behandlingsvejledningen, der er ophængt ved solariet.

Hudtype Beskrivelse af hudtype Hudreaktion
1 Meget lys Som regel mange fregner
Rødt eller rødblond hår
Blå eller grå øjner
Høj risiko for solskoldning
Huden bliver rød og skaller
Solbadning anbefales ikke, hverken i sol eller solarium
2 Lys Muligvis med fregner
Blondt til brunt hår
Blå, grønne eller grå øjne Stor risiko for skoldning
Stor forsigtighed udvises ved solbadning
Den solbrune kulør er svag
3 Blond til lysebrun Ingen fregner
Mørkeblondt eller brunt hår
Grå eller grønne øjne
Moderat risiko for skoldning
I stand til at opbygge en moderat solbrun kulør
4 Lysebrun Mørkebrunt hår og øjne Bliver sjældent solskoldet
Den brune kulør opstår hurtigt og er dyb
5 Meget mørkebrun hud Mørkt hår og øjne Solskoldning forekommer sjældent
Solbrun kulør opstår hurtigt og er dyb.
Denne hudtype har egen, naturlig beskyttelse.
6 Meget mørk hud Sort hår og mørke øjne Bliver aldrig solskoldet i solens lys

Ofte stillede spørgsmål om brug af solarium

Hvor mange gange om ugen er det fornuftigt at gå i solarium?

Personer med hudtype 1 (se ovenstående skema); børn under 18 og mennesker på visse former for medicinering, som kan forårsage lysfølsomhed; personer med hudkræft i familien bør slet ikke gå i solarium eller solbade. Det frarådes på det kraftigste.

Moderat solbadning 2-3 gange om ugen er i orden for alle øvrige, men sørg for at lade din hud hvile i minimum 24 timer mellem hver solbadning og mindst 48 timer for hud type 2. Den europæiske norm anbefaler, at man ikke overstiger 60 gange om året.

Hvad er en solarium-time?

En solarium-time er det tidsrum, det tager for at nå et individs MED (minimale erythemogene dosis – rødmen). Dette er punktet inden overeksponering og solskoldning, som altid skal undgås. En time vil derfor afhænge af typen af solarium, der benyttes, hudtypen hos den person, der anvender det og omfanget af deres solbrændthed. Man må aldrig solbade udendørs samme dag, som man går i solarium.

Kan jeg få hudkræft ved at gå i solarium?

Medicinske og videnskabelige undersøgelser peger på overeksponering – solskoldning – som den faktor, der øger risikoen for at udvikle hudkræft, især hvis solskoldningen finder sted i barndommen. Det at anvende et solarium på en kontrolleret måde, er et middel til at opnå din solbrune kulør og dit D-vitaminniveau via en eksponering for UV.

Hvad er fordelene ved at bruge et solarium?

Solarier giver en kontrolleret måde at opnå en brun kulør på og kan sikre, at der opnås og fastholdes tilstrækkelige D-vitaminniveauer. At blive brun i solen betyder at kroppen kan blive udsat for forskellige grader af UV-stråler afhængigt af tidspunktet på dagen, sted i verden, måned på året osv. Med et solarium kan der udformes et program til opnåelse af en brun kulør, som sikrer, at den hudtype og typen af det solarium der anvendes, bliver taget i betragtning for at sikre, at overeksponering, herunder risikoen for solskoldning, undgås.

Solarium og D-vitamin

I den videnskabelige verden er det ubestridt, at mennesket i dets naturlige tilstand får 90% af sit D-vitamin via huden, stimuleret af solens UVB-lys.

Opbygningen af mennesket, er af en sådan karakter, at vi kun får 10 % D-vitamin via kosten, så UVB-lys er afgørende for at kunne fylde op med de D-vitaminer, vi så desperat har brug for.

I dag arbejder og lever de fleste af os inden døre under kunstigt lys og får ikke det sollys, som var tilfældet før hen – da man i højere grad var udendørs i løbet af dagen. Det forhindrer os i at opretholde et optimalt D-vitaminniveau og opbygge et “lager” vi kan have glæde af hen over vinteren, mens solen er for svag til at stimulere dannelsen. Som konsekvens af vores ændrede livsstil lider mange af os, selv om foråret og sommeren, under følgerne af et utilstrækkeligt D-vitaminniveau.

Det er derfor førende D-vitamineksperter råder os til at opsøge moderat UV-lys mindst to gange om ugen. En effektiv kilde D-vitamin er afgørende for et godt helbred. De fleste skandinavere får for lidt D-vitamin, især i vintermånederne, da sollyset indeholder for lidt UVB-lys. Lægevidenskabelige undersøgelser har dokumenteret effekten af D-vitamin i forbindelse med:

Kilde: Dansk Solarie Forening

Disclaimer: Minsol.dk opfordrer på ingen måde til at benytte solarium. Minsol.dk er blot en uafhængig service, der hjælper dig vej mod det nærmeste solcenter.